Nyheder

Restaurant Svanelunden har pr. 1/11 2011 fået ny restauratør Stig Bjørn Olesen.

Det betyder samtidig små revolutioner i måden at drive det traditionsrige sted på. Stig Bjørn Olesen vil nemlig ikke “nøjes” med de mange selskaber. Han vil også meget gerne gøre Restaurant Svanelunden til et ganske almindeligt spisested, hvor lækresultne vendelboer kan komme indenfor, og vælge hvad smagsløgene måtte begærer ud fra menukortet.

“Der bliver noget mere liv i Svanelunden fremover”, siger Stig Bjørn Olesen. Han er overbevist om, at stedet kan bære meget mere end de selskaber, som Svanelunden traditionelt har dannet rammer om i de seneste mange år. Den nye resturatør lover desuden, at der selvfølgelig stadig vil være plads til både selskaber og mad ud af huset som hidtil.

Stig Bjørn Olesen er uddannet fra Skallerup Klit.

Efterfølgende har Stig været en tur omkring Pakhuset i Skagen, Hotel Phønix i Brønderslev, Café Chic i Hjørring, Prinses Juliane i Aalborg og et danskejet hotel i Frankrig og senest 2 1/2 år som køkkenchef, hvor det hele startede, Skallerup Klit.